I 1758 skænkede Kong Frederik V et gavebrev på Raadvad dam til sin kammertjener Nicolai Jacob Jessen. Det blev grundstenen til den industriby der voksede frem i sidste halvdel af 1700-tallet og starten af 1800-tallet omkring Raadvad Knivfabrik.
Mølleåens vand drev vandmøllen, som gjorde det muligt at holde knivfabrikken i drift. Høj som lav ansat på fabrikken boede i byen, hvor børnene havde deres skole og kroen fungerede som samlingspunkt.
Men fabrikken blev hårdt økonomisk trængt, og det skulle et nyt hotel råde bod på. Den 27. december 1861 stod en restaurations- og hotelbygning færdig, som skulle tjene penge til den trængte fabrik. Hotellet var en stor succes lige fra starten med den idylliske beliggenhed i Raadvad med Mølledammen og Mølleåen, midt inde i skoven i ganske kort afstand fra København.
Hotellet tilbød mad og drikke, sejlture på dammen og det fortælles, at det i mange år var en fast tradition for nybagte studenter at ende deres skovtur netop her. I jagtsæsonen hændte det, at Raadvad havde kongeligt og kejserligt besøg, hvor der blev indtaget jagtfrokost. 36 år efter hotellets åbning åbnede kystbanen, og dette blev hotellets ruin. Gæsterne valgte nu at tage længere op langs kysten, og i 1916 måtte hotellet lukke. De efterfølgende 14 år blev lokalerne brugt som direktørbygning for Raadvad Knivfabrik, men i 1930 besluttede fabrikkens bestyrelse, at stedet atter skulle åbnes. Det har Raadvad Kro været lige siden.